Med varemodtagelse i Lagersystem kan du nemt og hurtigt varemodtage og opdatere lagertal baseret på det antal du modtager fra din leverandør. Du kan oprette varemodtagelser på forhånd, så de er klar til at varemodtage med en håndterminal så snart varerne kommer ankommer.
Lagersystem henter automatisk indkøbsordrer ind til varemodtagelse hvis din webshop og/eller økonomisystem supporterer det. Gør det ikke det, så har du mulighed for at importere eller oprette varemodtagelser manuelt.
I denne artikel kan du læse om følgende muligheder for oprettelse af varemodtagelser:
- Automatisk oprettelse af varemodtagelser
- Import af varemodtagelser
- Manuel oprettelse af varemodtagelser (manuel og ad hoc varemodtagelse)
Automatisk oprettelse af varemodtagelser
Hvis dit webshop- eller økonomisystem supporterer det, opretter Lagersystem automatisk indkøbsordrer fra systemet som varemodtagelser i Lagersystem.
Når indkøbsordrer er blevet importeret til Lagersystem vil de ligge klar i Lager -> Varemodtagelse.
Hvis du kan se dine indkøbsordrer som varemodtagelser er næste trin at frigive dem til varemodtagelse, så de lægger klar til det tidspunkt ordren kommer hjem til lageret og er klar til modtagelse.
Kan du ikke se nogle varemodtagelser i oversigten har du mulighed for at importere varemodtagelser direkte ind i Lagersystem. Læs mere herunder.
Import af varemodtagelser
For at importere en varemodtagelse (det kunne fx være en indkøbsordre som Excel-ark som du vil indlæse) skal du i Lagersystem gå til Lager -> Varemodtagelse.
På toppen af siden klikker du på Importer varemodtagelse.
Vælg din importfil og tryk Upload.
Filen skal som minimum indeholde en kolonne med varenummer og en kolonne med det antal der skal varemodtages. Derudover kan du også importere varenavn, stregkode, leverandørvarenummer, kost- og salgspris. Filtypen skal være CSV eller standard Excel-format.
Når du har uploadet filen skal du give varemodtagelsen en reference, for eksempel et ordrenummer, så du kan varemodtagelsen senere. Du kan også påsætte leverandør og et internt notat.
Dernæst har du en oversigt over de første linjer i den fil du har importeret. Her skal du fortælle Lagersystem hvilket indhold de forskellige kolonner indeholder. Det gør du ved at vælge det rigtige data i dropdown-menuerne over hver kolonne.
Du skal som minimum angive varenummer og antal. Når de er valgt, kan du springe resten over, hvis din fil indeholder mange andre oplysninger.
Du kan også vælge at “skippe” indlæsning af et antal linjer i filen. De linjer der ikke bliver indlæst markeres med rød. Overskrifter skal ikke indlæses.
I eksemplet ovenover er der valgt at der skal skippes 1 linje, da første linje i importfilen blot indeholder overskrifter, som vi ikke skal indlæse. Hvis produktdataen eksempelvis først kom på linje 3, så ville der skulle skippes 2 linjer.
Når du har valgt kolonneindholdet skal du klikke på Importer i bunden af siden. Nu er varemodtagelsen indlæst og parat til at blive klargjort og frigivet.
Manuel oprettelse af varemodtagelser
Hvis du gerne vil oprette en varemodtagelse i Lagersystem uden at have en fil som du kan importere, så kan du også manuelt oprette en varemodtagelse direkte i Lagersystem.
For at oprette en manuel varemodtagelse skal du i Lagersystem gå til Lager -> Varemodtagelse. I toppen af siden trykker du på Opret varemodtagelse.
Når du trykker på Opret varemodtagelse får du to valgmuligheder:
Bemærk: Denne funktion understøttese ikke af alle webshop- og økonomisystemer. Har du ikke knappen Opret varemodtagelse understøttes dit system desværre ikke.
Opret manuel varemodtagelse
En manuel varemodtagelse har samme funktionalitet som hvis du importerede en fil med produktdata til varemodtagelse. Forskellen er blot at du selv kan indtaste linjer til varemodtagelse i stedet for at importere en fil.
Det gør du ved at trykke på Opret linje. Her indtaster du varenummer og det antal der skal varemodtages og trykker på Opret.
Du kan oprette flere linjer til varemodtagelsen ved at trykke på Opret linje igen.
En manuel varemodtagelse skal stadig klargøres og frigives og dernæst modtages, for eksempal via en håndterminal.
Opret ad hoc varemodtagelse
Du har også mulighed for at oprette en ad hoc varemodtagelse. Forskellen på denne og den manuelle varemodtagelse er, at man ved en ad hoc varemodtagelse ikke på forhånd ved, hvilke varer, der skal ankomme. Så en ad hoc varemodtagelse skal ikke frigives først, og hvis man modtager via håndscanner tilføjes de varelinjer, man scanner ind (uden ekstra kontrol).
Du kan også tilføje linjer til din ad hoc varemodtagelse via web ved at trykke på Opret linje. Herefter indtastes varenummer og det antal der skal modtages. Antallet bliver automatisk “scannet” af systemet, og skal altså ikke varemodtages på håndterminalen.
Så snart du trykker Afslut varemodtagelse lukkes ad hoc varemodtagelsen og varernes lagertal justeres med det samme.
Frigiv varemodtagelse
Når du har oprettet en varemodtagelse er næste trin at sikre at frigive varemodtagelsen så den er klar til videre behandling. Læs om frigivelse af varemodtagelser i artiklen herunder.