For at du kan begynde at håndtere dine varemodtagelser skal de først være frigivet. Du kan læse om frigivelse af varemodtagelser her.
Vælg en varemodtagelse
Når en varemodtagelse er frigivet er den klar til modtagelse på lageret. For at varemodtage med håndterminalen skal du åbne Lagersystem-appen og vælge Varemodtagelse i toppen af skærmen.
Her vil du få præsenteret en liste over alle frigivne varemodtagelser:

For at at starte en varemodtagelse trykker du på den.
Hvis du har mange varemodtagelser at vælge imellem, så kan du scanne en af varerne som du ved er på varemodtagelsen, og så vil håndterminalen kun vise dig varemodtagelser som den scannede vare er på.
Du kan også søge efter en reference, hvis du ved hvad den varemodtagelse du leder efter hedder.
Når du har valgt en varemodtagelse begynder du blot at scanne de varer som er på varemodtagelsen. Det bliver gemt på varemodtagelsen hver gang du scanner, så du kan godt forlade varemodtagelsen og fortsætte senere, hvis du bliver afbrudt undervejs.
Scanner du en vare som ikke er på varemodtagelsen, så vil du få en fejlbesked. På den måde tjekker systemet at du har modtaget de korrekte varer mens du er i gang med varemodtagelsen.
Informationer under varemodtagelse
Undervejs viser håndterminalen dig hvor mange varer du har scannet, men også hvor mange du mangler at scanne. I eksemplet herunder er der modtaget 18 ud af de 20 forventede af varen.

Du kan også se at håndterminalen fortæller, at der er én ordre med den pågældende vare på – på den måde kan du spare lidt tid på lageret, når du lægger produkterne på deres lokation (da du ved at 1 stk. skal bruges ved pakkebordet allerede nu).
Varens lokation vises også på varemodtagelseslinjen.
Der er også to muligheder for afslutte varemodtagelsen: Afslut varemodtagelse og Delmodtag varemodtagelse.
Afslut varemodtagelse
Når du har scannet alle varer på en varemodtagelse, så vil overbliksbilledet på håndterminalen for den pågældende varemodtagelse være tom, og du har nu ikke andre muligheder end at afslutte varemodtagelsen.
En normalt afsluttet varemodtagelse vil overføre de scannede produkter, så lagertallene opdateres med det antal der er modtaget.
Delmodtag varemodtagelse
Hvis du har scannet nogle, men ikke alle, varer på en varemodtagelse, så har du også mulighed for at lave en delmodtagelse. Det kunne for eksempel være aktuelt hvis du kun har modtaget 18 ud af de 20 stk. du har bestilt (som på billedet ovenover).
Når du laver en delmodtagelse via håndterminalen, så vil varemodtagelsen stadig stå åben til senere når du modtager resten af ordren. Når de sidste 2 varer kommer åbner du blot varemodtagelsen på håndterminalen, scanner produkterne og afslutter varemodtagelsen.
Hvis du ikke regner med at modtage de sidste 2 varer, så skal du åbne varemodtagelsen igen og vælge Afslut varemodtagelse for at afslutte og arkivere varemodtagelsen.
Ekstra handlinger under varemodtagelse med håndterminal
Der findes nogle ekstra funktioner på håndterminalen, som kan være brugbare under en varemodtagelse. Trykker du på et produkt på en varemodtagelseslinje får du en række handlinger frem for det valgte produkt:

- Modtage: Tryk for at modtage 1 stk. af varen. Det er brugbart, hvis varen mangler en stregkode eller ikke kan scannes.
- Modtage alle: Modtager alle de forventede styk af varen. Hvis du for eksempel har modtaget 0 ud af 20 stk., så vil systemet automatisk modtage alle 20. Brug kun denne funktione hvis du er helt sikker på antallet du har modtaget.
- Rediger lokationer: Her kan du redigere, tilføje eller fjerne lokationer for varen.
- Tilføj stregkode: Hvis de varer du har modtaget har fået nye stregkoder, eller har en anden stregkode end forventet, så kan denne funktion tilføje en yderligere stregkode på produktet.
- Print stregkodelabels: Printer automatisk stregkodelabels til produktet via Autoprint. Det kræver at du har tilknyttet en stregkodelabelprinter i Autoprint.
- Luk: Lukker menuen.
Tip: ligesom ved statusoptællinger, så kan du med fordel bruge flere håndterminaler til registrering af de modtagne varer.