Med tilvalget af vores Retursystem får du et integreret modul til håndtering af alle jeres returneringer, reklamationer og erstatningsordrer, direkte i jeres lagersystem, med automatiseret lagerregulering, bogføring og tilbagebetaling.
Tag fat i os, hvis det er noget for dig!
Flowet i vores retursystem
- Kunden opretter en retursag via din returportal, som der linkes til fra din hjemmeside.
- Kunder finder den ordre og den specifikke ordrelinje, som retursagen vedrører.
- Kunden vælger mellem de overordnede sagstyper, (Returnering/Reklamation/Erstatningsordre), du har sat op som muligheder i dit retursystem.
(Sagstypen afgør den efterfølgende bogføring og evt. kundens pris for returlabel) - Kunden vælger en uddybende begrundelse for retursagen.
(Begrundelsen afgør din efterfølgende håndtering af retursagen) - Retursagen oprettes i dit lagersystem, hvor den kan kontrolleres og behandles manuelt eller evt. automatisk, hvis begrundelsen er sat op til det.
- Kunden får en pakkelabel, som kan påføres returforsendelsen.
- Når returvaren kommer retur og scannes ind på lageret, håndteres retursagen og registreres i dit lagersystem, med automatiseret lagerregulering, bogføring og tilbagebetaling, hvis det er relevant.
Flow for Sagstype: Returnering
En almindelig returnering af en ubeskadiget vare i overensstemmelse med virksomhedens politik for fortrydelsesret.
- Kunden vælger sagstypen returnering og vælger dernæst en begrundelse for returneringen.
(Du kan oprette alle de begrundelser, du har brug for, og indstille de forskellige begrundelser til forskellig behandling) - Kunden godkender købet af en returpakkelabel, som kan påføres returforsendelsen.
(Du har også muligheden for at tilbyde gratis returnering til dine kunder) - Kunden får sin returlabel, og retursagen oprettes i dit lagersystem og ligger klar til, at forsendelsen kommer retur.
- Når returvaren kommer retur til lageret, oprettes en kreditnota i backend-systemet (kundens pris for returlabel modregnes), og pengene refunderes til kunden.
- Lagermedarbejderen afgør, om den returnerede vare kan gensælges, og lageret reguleres ned, hvis det ikke er tilfældet.
Flow for Sagstype: Reklamation
En returnering af en fejlbehæftet, beskadiget eller fejlleveret vare, i overensstemmelse med virksomhedes politik for reklamationsret.
- Kunden vælger sagstypen Reklamation og vælger dernæst den begrundelse for reklamation, som passer til situationen.
(Du kan oprette de begrundelser, som passer til din virksomheds behov) - Du kan bestemme, om en bestemt begrundelse kræver, at kunden uploader billeddokumentation og laver en skriftlig forklaring, og om der kræves en manuel kontrol og behandling fra din side.
- Hvis begrundelsen sættes op med automatiseret returnering, dannes der (gratis) returlabel til kunden.
- Hvis begrundelsen sættes op til manuel kontrol og behandling, kommer sagen ind i dit Lagersystem og afventer din manuelle behandling af reklamationssagen, og der dannes først (gratis) returlabel til kunden, når du har godkendt sagen.
- Når reklamationsvaren kommer retur til lageret, oprettes en 0-ordre (en gratis erstatningsordre) i backend-systemet, klar til behandling.
- Lagermedarbejderen afgør, om den returnerede vare kan gensælges, og lageret reguleres op, hvis det er tilfældet.
Flow for Sagstype: Erstatningsordre (f.eks. forsvundet vare)
Hvis varen aldrig er nået frem, er der ingen vare at returnere.
Derfor er der et særskilt sagsflow til denne situation, hvor sagen kan behandles med det samme, og der kan sendes en erstatningsvare afsted til kunden.
Du kan også benytte denne sagstype, hvis der er særlige forhold i din virksomhed som gør, at I ikke kræver returnering af reklamationsvarer i visse situationer.
- Kunden vælger sagstypen Erstatningsordre og vælger dernæst den begrundelse for erstatningsordren, som passer til situationen.
(Du kan oprette de begrundelser, som passer til din virksomheds behov) - Du kan bestemme, om en bestemt begrundelse kræver, at kunden uploader billeddokumentation og laver en skriftlig forklaring, og om der kræves en manuel kontrol og behandling fra din side.
- Hvis begrundelsen sættes op til manuel kontrol og behandling, kommer sagen ind i dit Lagersystem og afventer din manuelle behandling af sagen, ellers behandles den automatisk (anbefales ikke).
- Når sagen godkendes i lagersystem, oprettes en 0-ordre (en gratis erstatningsordre) i backend-systemet, klar til behandling.