Når retursystemet er aktiveret i dit Lagersystem, får du adgang til returhåndteringen via “Retursager” i topmenuen:

Her kan du finde alle retursager, inkl. de afsluttede, under “Find retursag”
Under “Afv. godkendelse” ligger de retursager, som kræver manuel godkendelse, inden kunden modtager sin returlabel.
Under “Afv. modtagelse” ligger de retursager, som afventer ankomsten af den returnerede vare.

Du kan klikke dig ind på den enkelte retursag og derfra udføre forskellige handlinger. (De fleste handlinger kan også udføres direkte fra oversigten på de markerede ordrer)
Du kan printe en følgeseddel på ordren, danne en returlabel til kunden og sende en besked til kunden
Til hver ordrestatus “Afv. godkendelse”/”Afv. modtagelse”/”Afvist”/”Afsluttet” er tilknyttet en automatiseret mailafsendelse til kunden, med hver sin tilknyttede mailskabelon, som kan redigeres under Opsætning –> Ordre Opsætning –> Skabeloner.
I loggen i bunden kan du se historikken for retursagen.
Eksempler på retursager og behandlingsflows
Returnering

- Kunden har fortrudt sit køb og vil benytte sin returret.
- Kunden går ind på din hjemmeside og finder din returportal. Hun logger ind på portalen med sit ordrenummer + telefon/e-mail og vælger, hvilken vare på ordren retursagen handler om.
- Hun vælger “Retursag” som type og “Jeg har fortrudt mit køb” som begrundelse.
Når det er en retursag, er der sat et automatisk sagsbehandlingsflow op, så kunden får returlabel med det samme, og modtager mailen “Vi afventer din returforsendelse”. - Returordren oprettes i lagersystem med status “Afv. modtagelse”.
- Når varen kommer retur til lageret, skal den behandles med enten via scanneren eller håndteringsknappen, som beskrevet i guiden her; Behandling af returforsendelser på lageret
Hvis varen ikke kan gensælges, oprettes en minus-regulering i lagersystem.
Kunden modtager mailen “Din retursag er afsluttet”, pengene refunderes til kunden modregnet den pris, som kunden skal betale for en returlabel, og der oprettes en kreditnota i økonomisystemet.
Reklamation

- Kunden har modtaget en vare med skader på og vil have et nyt produkt.
- Kunden går ind på din hjemmeside og finder din returportal. Hun logger ind på portalen med sit ordrenummer + telefon/e-mail og vælger, hvilken vare på ordren retursagen handler om.
- Hun vælger “Reklamation” som type og “Min vare er beskadiget” som begrundelse.
For begrundelsen “Min vare er beskadiget” har du indstillet, at kunden skal uploade en beskrivelse og foto-dokumentation samt, at returordren skal kontrolleres manuelt.
Derfor modtager kunden ikke returlabel med det samme, men mailen “Din returordre afventer godkendelse”. - Returordren oprettes i lagersystem med status “Afv. godkendelse”.
- Her kan du finde ordren, tjekke dokumentationen, starte manuel korrespondance med kunden og bede om yderligere dokumentation.
Når du vil godkende ordren, skal du blot skifte status til “Afv. modtagelse”, hvilket aktiverer mailen “Vi afventer din returforsendelse” til kunden, hvor returlabel er vedhæftet til mailen. - Når varen kommer retur til lageret, skal den behandles med enten via scanneren eller håndteringsknappen, som beskrevet i guiden her; Behandling af returforsendelser på lageret
Hvis varen kan gensælges, oprettes en plus-regulering i lagersystem.
Kunden modtager mailen “Din retursag er afsluttet”, og der oprettes en 0-ordre i backend-systemet på den erstatningsvare, som skal sendes afsted til kunden, klar til håndtering.
Erstatningsordre

- Kunden har aldrig modtaget sine varer.
- Kunden går ind på din hjemmeside og finder din returportal. Hun logger ind på portalen med sit ordrenummer + telefon/e-mail og vælger de varer på ordren som sagen handler om, (i dette tilfælde samtlige varer).
- Hun vælger “Erstatningsordre” som type og “Min pakke er forsvundet” som begrundelse.
For begrundelsen “Min pakke er forsvundet” har du indstillet, at kunden skal tilføje en tekstbeskrivelse samt, at returordren skal kontrolleres manuelt. - Returordren oprettes i lagersystem med status “Afv. godkendelse”.
- Her kan du finde ordren, tjekke dokumentationen, starte manuel korrespondance med kunden og bede om yderligere dokumentation.
- Når du vil godkende erstatningsordren, skal du blot bruge Håndter-knappen som beskrevet i guiden her; Behandling af returforsendelser på lageret
Der oprettes en 0-ordre i backend-systemet, på den erstatningsvare som skal sendes afsted til kunden, klar til håndtering.