Bruger du Business Central med Lagersystem? Så er det vigtigt at du følger denne guide, for at sikre at integrationen mellem de to systemer bliver ved med at fungere, når Microsoft indfører nye regler for integration med eksterne systemer.
Følg guidens tre trin herunder, så kommer du sikkert igennem opsætningen. Støder du ind i problemer undervejs, så kan du kontakte os eller din Business Central-konsulent for hjælp.
Hvis du vil læse mere om de nye regler, så kan du læse mere på Microsofts hjemmeside.
Trin 1: Registrer Lagersystem som app i Azure
Log ind i Microsoft Azure med dit Microsoft login (det samme som du bruger til at logge ind i Business Central): https://portal.azure.com/
Under menupunktet Azure services skal du finde App registrations og vælge den. Kan du ikke finde App registrations i oversigten, så kan du finde den ved at klikke på More services.
Vælg knappen New registration og udfyld med navn (fx “Lagersystem.dk”). Vær sikker på du har valgt account type med beskrivelsen “single tenant”.
Under Redirect URL indsætter du følgende: https://businesscentral.dynamics.com/OAuthLanding.htm
Når du har udfyldt ovenstående, så skulle det gerne se ud som billedet herunder.
Gem applikationen.
Det næste du skal gøre, er at give appen de rigtige API-tilladelser. Tryk på API permissions i menuen til venstre. Tryk på Add a permission.
I oversigten som kommer frem vælger du Dynamics 365 Business Central. Tryk først på Delegated permissions og sæt et flueben i alle de mulige tilladelser (user_impersonation og Financials.ReadWrite.All) og tryk på Add permissions i bunden.
Tryk igen på Add a permission og vælg igen Dynamics 365 Business Central. Nu vælger du i stedet Application permissions og sætter et flueben i alle mulige tilladelser (app_access, API.ReadWrite.All og Automation.ReadWrite.All). Tryk på Add permissions.
I oversigten skulle du nu gerne kunne se følgende tilladelser:
Herefter skal du finde siden Certificates & Secrets i menuen til venstre. Tryk dernæst på New client secret:
Når du danner en en client secret får du en secret value. Gem den, da den skal bruges senere. Du kan IKKE se denne secret igen efterfølgende, så husk at gemme den!
VIGTIGT: Når du danner en nye client secret, så kan du sætte en expiration date. Vi anbefaler at denne sættes til 48 måneder. Den angiver hvornår denne client secret (og dermed adgangen for Lagersystem) udløber. Det er jeres ansvar at sikre, at holde denne opdateret løbende, så integrationen til Lagersystem bibeholdes. Det kan være en god idé at skrive det i kalenderen, at man skal opdatere denne løbende, fx hvert år.
Når du har fået din secret value så skal du finde dit Application (client) ID og Directionary (tenant) ID.
Disse to finder du ved at gå ind i menupuntet Overview:
Nu skulle du gerne have de tre oplysninger vi skal bruge til de næste trin: Dit Client ID, Tenant ID og Client secret (secret value).
Trin 2: Indsæt oplysningerne i din Business Central
Åbn din Business Central og søg efter “Azure” (søgefeltet er i øverste højre hjørne).
Vælg menuen Azure Active Directory-applikationer:
Her skal du indsætte følgende (som på billedet):
- Indsæt din Client ID i Klient-id feltet. Skriv gerne “Lagersystem” i Beskrivelse-feltet også. Sikr dig også at Tilstand står som “Aktiveret”.
- Under Brugergrupper vælger du D365 BUS FULL ACCESS.
- Under Brugerrettighedssæt vælger du D365 AUTOMATION, D365 FULL ACCESS og SUPER (DATA) som rettigheder.
- Gem ved at trykke på Giv samtykke.
Trin 3: Tilføj App-brugeren som lagermedarbejder
I dit “Azure Active Directory-applikationskort”, som du har åbent, skal du finde Brugernavnet under “User Information og kopiere det:
Søg efter “Lagermedarbejdere” i BC (søgefeltet er i øverste højre hjørne) og gå ind på den opsætning.
Tilføj her det brugernavn, du lige har kopieret fra applikationskortet, (den kan ikke findes i brugeroversigten og skal kopieres ind).
Husk at sætte lokationskode på, hvis der er låst til en bestemt lokation.
Trin 4: Indsæt oplysningerne i dit Lagersystem
Sidste trin er at indsætte dit Client ID, Tenant ID og Client secret (secret value) i dit Lagersystem.
Log ind i på dit Lagersystem og gå til Opsætning -> Generel opsætning.
Under fanen API finder du din Business Central opsætning. Her skal du indtaste de tre oplysninger under menuen App Token.
Husk at trykke Gem indstillinger i bunden af siden og så er du færdig!