Hvis din integration fra Woocommerce til Lagersystem skal komme til at fungere, er det nødvendigt, at der er aktiveret lagerstyring af dine varer.
Ellers har Lagersystem ikke noget lagertal for dine varer og kan ikke holde styr på, hvor mange varer du har på lager.
Aktivér lagerstyring på en vare
Du aktiverer lagerstyring ved at:
- Gå ind i din WordPressmenu under “Varer” og søg/find din vare
- Klik dig ind på varen for at redigere den
- Scroll ned til afsnittet “Varedata”, gå ind under “Beholding”, og ving af i feltet “Administrér lager”:
Aktivér lagerstyring på alle dine varer på én gang
Du kan redigere alle dine varer på én gang og aktivere lagerstyring på dem alle.
Det gør du ved at markere alle dine varer i toppen af listen, vælge “Rediger” i dropdownmenuen ovenover listen, og trykke på knappen “Anvend”:
Herefter kan du vælge feltet “Administrér lager” og ændre til “Ja” for alle varer, og trykke på knappen “Opdater”:
Aktivér lagerstyring på en varevariant
Hvis du bruger varevarianter, er det ikke på den overordnede vare, at du skal aktivere lagerstyring, men inde på de enkelte varevarianter:
- Gå ind i din WordPressmenu under “Varer” og søg/find din vare
- Klik dig ind på varen for at redigere den
- Scroll ned til afsnittet “Varedata”, gå ind under “Varianter”, fold din variant ud og ving af i feltet “Administrér lager”: