Denne artikel beskriver hvordan produkter kan indlæses ved hjælp af en CSV-fil via et FTP-upload.
Lagersystem kan fx læse filen hver time, for at opdatere produkterne ud fra indholdet i CSV-filen. Det er klart, at jo oftere produktdata opdateres, jo bedre opdateret kan lagerpersonalet være, når de pakker ordrer.
Frekvensen for indlæsning af FTP-uploadet kan justeres efter dit behov, alt fra hvert 5. minut, til eksempelvis en enkelt indlæsning dagligt.
Filen skal være i Unicode UTF-8 format, være semikolonsepareret ; og må ikke indeholde en linje med overskrifter. Der kan bruges citationstegn ”.
FTP-loginoplysninger får du fra din kontaktperson hos Lagersystem, og filen skal navngives ”items.csv”. Filen placeres i ”files”-mappen på FTP-serveren.
Nedenfor finder du en tabel med en komplet oversigt over datafelter til filen.
Alle felter med * skal udfyldes.
Feltnummer | Navn | Datetype | Beskrivelse |
---|---|---|---|
1 | Itemnumber | String | Produktets varenummer* |
2 | Title | String | Produktets navn* |
3 | Barcode | String | Produktets stregkode, oftes EAN-format* |
4 | Inventory Count | Integer | Antal på lager* |
5 | Inventory Timestamp | Datetime | Tidsangivelse for sidste ændring i lagertal. Vises til lagerfolkene. Format ÅÅÅÅ-MM-DD TT:MM:SS |
6 | Weight | Integer | Produktets vægt i gram |
7 | Supplier | String | Forhandler/fabrikant |
8 | COO | String | Country Of Origin, skal være 2 tegn, eksempelvis DK eller CN. |
9 | Tariff | String | Produktets Tariff HS-code |